Standerhejsning Ungdom & PigeRaketten 2026
Lørdag den 11. April kl. 10.30 markerer vi starten på den nye sæson med standerhejsning i Fuglebakken KFUM Ungdom.
Vi håber at se spillere, trænere, forældre og medlemmer til en hyggelig og fælles formiddag på anlægget. Vi indleder dagen samlet, hvorefter holdene går til træning på kunstgræsbanen.
Piger i alderen 5–11 år deltager denne dag i PigeRaketten, som står for deres træning og aktiviteter.
PigeRaketten er samtidig et åbent arrangement, der har til formål at invitere nye piger ind i fodboldfællesskabet. Derfor håber vi også at se mange nye, fodboldfriske piger, som har lyst til at prøve kræfter med sporten og opleve stemningen i klubben.
Tilmelding til PigeRaketten her:
PigeRaketten 2026
Arrangementet rundes af med en fælles buffet, hvor vi samles på tværs af årgange og hold.
Vi glæder os til at skyde sæsonen i gang sammen og samle både nuværende og kommende medlemmer til en god start på foråret.